Sig farvel med smukke begravelsesblomster i Aalborg

09 september 2020
Pia Nielsen

Lad det sidste farvel være omgivet af smukke begravelsesblomster i Aalborg, og husk den sørgelige mindeceremoni, som en dag med blomster og eftertanke. 

Bestil begravelsesblomster i Aalborg

Lad familie, venner og bekendte huske afdøde med smukke blomster i kirken, på kisten og til sammenkomsten. Bestil begravelsesblomster i Aalborg til det hele og skab en sammenhæng, der forener naturens smukkeste blomster med naturens gang. 

Vælg en særlig blomst i alle dekorationer og buketter, gå efter bestemte farvenuancer eller aftal en bestemt stil med blomsterleverandøren. Er du i tvivl om, hvor man normalt pynter op med blomster i forbindelse med en begravelse, kan både blomsterleverandør, bedemand og kirke rådgive. 

Hvilken type båredekoration?

Som deltager i begravelsen kan du vælge at medtage en bårebuket, -dekoration eller -krans. Den primære båredekoration på kisten arrangeres ofte af afdødes familie og hænger farve- og stilmæssigt typisk sammen med resten af blomsterdekorationerne til begravelsen. Den, du medtager behøver ikke matche de øvrige, og du bestemmer selv, hvor du gerne vil lægge den. 

En bårebuket findes ligesom andre buketter i alle størrelser og typer. Du kan vælge den enkle med få blomster og en løs binding, eller den store med mange tætbundne blomster. En båredekoration kan have forskellige geometriske former som oval, rektangulær eller rund, men findes også formet som eksempelvis et hjerte. Endelig kan du få den klassiske bårekrans – også i flere størrelser og typer. 

Overvej blomstertraditioner til begravelsen

I forbindelse med både bisættelse og begravelse er der en række blomstertraditioner, som du kan vælge at følge. Én af traditionerne i forbindelse med begravelse er at sørge for en buket af løse båreblomster, som deltagere i begravelsen kan tage og lægge på kisten efter tur. 

Andre traditioner med blomster i forbindelse med bisættelse eller begravelse handler om at vælge bårebuketter med afskedshilsner på silkebånd. Standarder inden for afskedshilsner er “farvel”, “hvil i fred” og lignende. 

Flere Nyheder